Mejeriselskabet kan nu gå vidjen med sammenlægning af europæiske andelsmejerier

EU-Kommissionen har torsdag godkendt, at det danske mejeriselskab Arla Foods fusionerer med det tyske selskab DMK og det hollandske andelsselskab DOC.

Det oplyser EU-Kommissionen ifølge Reuters.

Fusionsplanerne blev første gang offentliggjort i april sidste år, hvor Arla i en pressemeddelelse skrev, at man ville fusionere med det tyske mejeriselskab DMK Group, der er Tysklands største andelsmejeri.

Ingen væsentlig trussel mod konkurrencen

EU-Kommissionen vurderer, at fusionen "ikke i væsentlig grad" vil mindske konkurrencen inden for indkøb af råmælk og mejeriprodukter i Europa.

Den samlede fusion vil skabe et mejeriselskab af betydelig størrelse. DMK Group forarbejder årligt 5,3 milliarder kilo mælk, mens Arlas mælkemængde ligger på 13,7 milliarder kilo.