Jeg må indrømme, at jeg sad med min morgenkaffe og læste nyheden to gange. Danske Banks gamle hovedsæde bliver til luksushotel. Endelig! Endelig en forretningsmodel, der er ærlig om, hvad den gør ved ens pengepung.
Dengang i min tid sagde man, at banker var steder, hvor man gemte sine penge. Nu ved vi bedre. Banker er steder, hvor pengene forsvinder - om det så er til hvidvask, gebyr-gebyrets-gebyr eller "rådgivning" om produkter, man ikke har bedt om. Så hvorfor ikke bare gøre det til et hotel? Der kan man i det mindste se, hvad man får for pengene: En seng. Måske en badekappe. Og hvis man er heldig, nogle små sæber.
Jeg forestiller mig allerede servicen: "Velkommen til Danske Bank Hotel. Vil De have værelse med havudsigt eller skjulte gebyrer?" Minibar-priserne bliver sikkert det eneste, der er billigere end de gamle bankydelser. En Coca Cola til 75 kroner? Bargain! Det kostede mig mere at få overført penge til min egen opsparingskonto.
Og tænk på stemningen! De kan bevare de gamle bankskranker som reception. Gæsterne kan stå i kø i 45 minutter, mens en medarbejder forklarer, at deres reservation "desværre er blevet flyttet til vores schweiziske afdeling." Det bliver lige som hjemme - hvis man altså er bankkunde.
Det bedste er, at når man tjekker ud, kan man faktisk tage sine ting med sig. Det er en markant forbedring i forhold til den gamle forretningsmodel.
Jeg overvejer faktisk at booke et værelse. Bare for nostalgiens skyld. Og fordi jeg er nysgerrig på, om håndklæderne forsvinder af sig selv, eller om man skal betale ekstra for det.