Klimavurdering af budgetforslag

Hillerød Kommune sætter gang i klimavurdering af budgetforslag. Natur, Miljø og Klimaudvalget har godkendt, at forvaltningen udvælger et par anlægsprojekter som pilotprojekt i forbindelse med budget 2027-30.

Udvalget har samtidig besluttet, at forvaltningen skal undersøge muligheden for, at der også kan indgå forslag på driftsområdet i år.

Naturprojekter får støtte

Udvalget har fordelt midler fra Natur- og biodiversitetspuljen for 2026. Fire projekter har fået tildelt støtte, herunder projekt 3, som dog kun får midler på betingelse af, at der vælges planter af hjemmehørende arter.

Udvalget har besluttet, at det skal orienteres om fordelingen af de resterende midler.

Ny delegationsplan på vej

Natur, Miljø og Klimaudvalget har behandlet en ny delegationsplan for 2026. Udvalget anbefaler, at beslutninger efter miljøvurderingsloven af konkrete projekter delegeres til forvaltningen, men lægges til orientering i fagudvalget.

Delegationsplanen skal videre til godkendelse i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Budgetproces i gang

Udvalget har drøftet sit forslag til omprioriteringskatalog, som omfatter forslag til finansiering, aktivitetsudvidelser og anlæg til budget 2027-2030. Forvaltningen indledte mødet med en præsentation af den kommende budgetproces.

Dialog om erhvervssamarbejde

Erhverv og Uddannelsesudvalget har som en del af sit introduktionsprogram haft dialog med C4 Videncenter om Hillerød Kommunes samarbejdskontrakt med videnscenteret. Formålet var at introducere udvalget til C4 Videncenter og samarbejdet.

Udvalget tog sagen til efterretning.

Beslutningerne blev truffet på udvalgsmøderne den 3. marts 2026. Dan Riise (V) var fraværende ved flere af sagerne i Natur, Miljø og Klimaudvalget.