Cykelsti på dagsordenen
De Konservative i Allerød Kommune vil have etableret en dobbelt cykelsti på Lilledal i Lillerød. Forslaget er en del af partiets plan om at få flere borgere til at vælge cyklen frem for bilen i hverdagen.
Ønsket skal nu behandles i Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, der skal tage stilling til, om det skal sendes videre til budgetforhandlingerne for 2027-34.
Skal frigøre parkeringspladser
De Konservative peger på, at en bedre cykelinfrastruktur i Lillerød vil give flere positive effekter for lokalområdet. Ifølge partiet vil en dobbelt cykelsti på Lilledal bidrage til bedre trafiksikkerhed, frigøre parkeringspladser og give samfundsøkonomiske gevinster.
Forslaget kom ind inden fristen for større politiske ønsker til budgettet, der var 1. april. Udvalget kan nu enten sende ønsket videre til budgetforhandlingerne eller bede om yderligere oplysninger om projektet, før der træffes beslutning.