Museum får ny samarbejdsaftale

Hillerød Kommunes Økonomiudvalg godkendte den 20. maj 2026 en revideret drifts- og samarbejdsaftale mellem Museum Nordsjælland og de tre kommuner Hillerød, Gribskov og Hørsholm.

Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget udtrykte ved deres godkendelse den 5. maj 2026 anerkendelse af det store arbejde, Museum Nordsjælland varetager.

Millioner til specialskole

Økonomiudvalget behandlede også en sag om midlertidig kapacitet til Skolen ved Skoven. Der er tale om en rokade mellem Grønnevang Skole afd. Østervang, Kompetencecenter Grønnevang og Skolen ved Skoven samt etablering af pavilloner til to klasser.

Der er optaget et rådighedsbeløb på 8.530.000 kroner til projektet. Derudover er der meddelt tillægsbevilling på i alt 3.278.000 kroner i afledt drift samt 255.000 kroner i afledt lønsum til projektledelse.

Dagtilbudsprognose godkendt

Børn og Familieudvalget godkendte den 5. maj 2026 dagtilbudsprognosen for 2026 som grundlag for det videre arbejde med at sikre nødvendig kapacitet i dagtilbuddene.

Udvalget bad samtidig forvaltningen have særlig opmærksomhed på det stigende børnetal i prognoseområde Kornmarkskolen, Ll. Lyngby, frem mod næste års prognose. Formålet er i 2027 at vurdere et eventuelt blivende behov for kapacitetsudvidelse i området.

Status på Fællesskabspuljen

Økonomiudvalget fik status på Fællesskabspuljens midler til Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger (HSI) og Børne og Ungdomsorganisationernes Samråd i Hillerød (BUS).

Udvalget skulle drøfte, hvorvidt etableringen af HSI og BUS som ankerpunkt for Fællesskabspuljemidler til idræt og spejderliv skal fortsætte, samt beslutte om endnu ikke disponerede midler på 54.500 kroner skal overføres til den del af Fællesskabspuljen, som er målrettet øvrige civilsamfundsaktører.