Café står tom i Lillerødhallerne
Cafeteriet i Lillerødhallerne står uden forpagter, efter at den nuværende virksomhed har opsagt forpagtningsaftalen.
For de mange idrætsforeninger, forældre og brugere af hallerne betyder det, at der ikke længere er mulighed for at købe mad og drikke i forbindelse med træning og kampe.
Brugerrådet for hallerne har besluttet ikke at udbyde cafeteriet til forpagtning i den nærmeste fremtid. Nu skal politikerne i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget tage stilling til, hvad der skal ske med lokalerne fremover.
Sagen blev første gang behandlet på udvalgsmøde 4. februar 2026, hvor politikerne besluttede at genoptage sagen med flere muligheder for drift af caféen. Sagen er siden blevet opdateret med et notat, der beskriver supplerende driftsmuligheder.
Økonomiudvalget behandler sagen 19. maj 2026. Afhængigt af hvilken løsning der vælges, skal enten Byrådet eller Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget træffe den endelige beslutning om cafeterietets fremtid.